
Orkidé
Orkidén er en blomst, der er kommet for at blive! Hos FLOWR har vi både Orkideer med 4, 6 og 8 grene.
Send en klassisk og smuk Orkidé til dig selv eller dem, du holder af.
Orkidé – den perfekte blomst til vindueskarmen
Den eksotiske orkidé leder straks tankerne hen på en tropisk strand i Asien, og hvem drømmer ikke om netop det, særligt i det danske regnfulde efterårsvejr? Hos FLOWR gør vi det nemt for dig at sende en klassisk orkidé afsted, uanset om den skal stå i din egen bolig eller hos en, som fortjener en varm tanke.
Orkidéen er en smuk blomst, der pynter i mange vindueskarme rundt omkring i danske hjem. FLOWR har orkidéer med både 4, 6 og 8 grene, så du kan skabe det udtryk, du ønsker. En orkidé med 4 grene er et godt bud til det lille badeværelse, hvor den kan give noget personlighed til rummet. Eller mangler der en blomst i stuen, som er nem at passe? Så er en orkidé med 6 eller 8 grene også et oplagt valg til at give rummet lidt liv.
Få glæde af din orkidé igen og igen
Selvom en orkidé ser sart ud i sit ydre, så er den faktisk utroligt nem at passe. Når pasningen først sidder på rygraden, vil din orkidé blomstre igen og igen, og du kan dermed få rig glæde af din stueplante.
- Den rette mængde lys
Din orkidé skal have lys – lige som alle andre planter. Derfor er det en god idé at placere den lyst, specielt i blomstringsperioden, men pas på, at orkidéen ikke får for meget varme. Det kan også være en god idé at sætte din orkidé i en gennemsigtig krukke, så rødderne får lys.
- Vand én gang om ugen
Orkidéer skal endelig ikke have for meget vand. Orkidéen drukner nemlig, hvis rødderne står for meget under vand. Én gang om ugen er rigeligt, og du kan med fordel gøre det ved at sætte planten i håndvasken og lade den suge.
- Undgå beskæring
Du behøver ikke beskære din orkidé, medmindre hele blomsterstænglen visner. Lad i stedet blomsterne visne og afblomstre af sig selv. På den måde vil du oftest opleve, at din orkidé blomstrer op igen helt af sig selv.